Love for TAASTRUP BANKO

 

 

 

 

 

 

 

§ 1.

 

 Stk. 1: Foreningens navn er TAASTRUP BANKO.

 Stk. 2: Foreningen er hjemmehørende i Høje Taastrup Kommune.

 Stk. 3: Postadressen er den til enhver tid værende formands adresse.

 

§ 2.

 

Foreningens formål er at fremme socialt samvær for områdets borgere samt at generere et overskud, som efter bestyrelsens beslutning doneres til velgørende formål i Høje Taastrup Kommune. Målet nås gennem afholdelse af bankospil.

 

§ 3.

 

Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen. Medlemmer af TAASTRUP BANKO, der er fyldt 16 år, har møde- og stemmeret. Medlemsskab kan kun tegnes i spilleperioden (normalt september-april).

 

§ 4.

 

På generalforsamlingen vælges i lige årstal foreningens formand samt 2 bestyrelsesmedlemmer for en toårig periode. I ulige årstal vælges foreningens kasserer samt 1 bestyrelsesmedlem for en toårig periode. Hvert år vælges 2 suppleanter for et år. Desuden vælges hvert år 1 revisor for to år samt 1 revisorsuppleant for et år.

 

Hvis et bestyrelsesmedlem træder ud i valgperioden, træder en af suppleanterne til i hele bestyrelsesmedlemmets resterende valgperiode - i givet fald også ud over et år fra suppleantens valg.

 

De valgte bestyrelsesmedlemmer og suppleanter forpligtiger sig til aktivt at deltage i foreningens arrangementer. Bestyrelsen konstituerer sig umiddelbart efter generalforsamlingen.

 

§ 5.

 

Stk. 1: Ordinær generalforsamling afholdes en gang om året i september måned. Indkaldelse skal med 14 dages varsel via hjemmeside og face book.

Stk. 2: Generalforsamlingens dagsorden:

  1. Valg af dirigent
  2. Formandens beretning
  3. Kassererens beretning, herunder revideret regnskab
  4. Behandling af indkomne forslag
  5. Valg i.h.t. lovene
  6. Eventuelt

Stk. 3: Forslag, som ønskes behandlet under dagsordenens punkt 4, skal være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.

 

§ 6. 

 

Stk. 1: Dersom mindst 3 af bestyrelsens medlemmer eller mindst en fjerdedel af de registrerede bankospillere/medlemmer kræver det, skal der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling.

Stk. 2: Indkaldelsen til denne følger § 5, stk. 1 for så vidt angår tidsfristen. Årsagen til indkaldelsen skal dog fremgå.

 

§ 7.

 

Foreningen må ikke uden en generalforsamlings accept anbringe sine midler i fast ejendom eller værdipapirer, men alene på bank- og/eller sparekassekonto. Midlerne skal kunne realiseres i løbet af 8 dage.

 

§ 8.

 

Foreningens regnskabsår går fra den 1. august til den 31. juli. Ved regnskabsårets afslutning udarbejdes et driftsregnskab og en status. Regnskabet skal forelægges generalforsamlingen i revideret stand og være påtegnet af begge de af generalforsamlingen valgte revisorer. Revisorerne har til enhver tid adgang til alle relevante oplysninger, herunder medlemskartotek, daglige bogføringer og beholdninger.

 

§ 9.

 

Stk. 1: Bestyrelsen leder foreningen inden for rammerne af disse love og generalforsamlingens beslutninger.

Stk. 2: Bestyrelsesmøder afholdes efter behov, dog mindst hver tredje måned. Bestyrelsen træffer sine beslutninger ved simpelt flertal. Der udfærdiges konklusionsreferat af møderne.

Stk. 3: Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

 

§ 10. 

 

Stk. 1: Formanden tegner foreningen udadtil.

Stk. 2: Foreningens ejendele tilhører foreningen som juridisk person. Foreningen hæfter med sine ejendele for opfyldelsen af de af foreningen indgåede forpligtigelser.

Stk. 3: Foreningen hæfter alene med sine aktiver. Ingen kan personligt hæfte eller drages til økonomisk ansvar som formand, kasserer, bestyrelsesmedlem, valgt revisor eller medlem for foreningens forpligtigelser.

 

§ 11.

 

Beslutning om ændring af foreningens love kan træffes på en generalforsamling med dette på dagsordenen, når mindst 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede stemmer for.

 

§ 12

 

Stk. 1: Beslutning om foreningens opløsning kan kun træffes af 2 på hinanden følgende generalforsamlinger med dette på dagsordenen og kun hvis mindst 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede stemmer for på begge generalforsamlinger.

Stk. 2: Generalforsamlingerne beslutter, hvordan eventuelt overskydende midler kan doneres til almennyttige kulturelle og velgørende formål i lokalområdet.

 

§ 13

 

Nærværende love træder i kraft straks og erstatter de hidtidige love for B70 IDRÆTSBANKO, der er vedtaget på den stiftende generalforsamling den 14. december 1982 og senest ændret den 26. januar 2010.

Vedtaget på den ekstraordinære generalforsamling den 27. april 2014.

Revideret på ordinær generalforsamling den 28. september 2014.

Revideret på ekstraordinær generalforsamling den 16. februar 2020.